Af professor, Ph.d. Lars Ole Bonde, cand.scient.san., sygeplejerske, kunsthistoriker Grith Rugaard, historiker Ove Dahl og cand. mag., debattør Eva Hjelms

For mange danskere vil det komme som en overraskelse, at ældre med demens behandles med antipsykotika. Det er praksis på mange danske plejehjem. Symptomer som uro, vredesudbrud, aggressivitet, hallucinationer, vrangforestillinger – ”behavioural and psychological symptoms of dementia” (BPSD) – er oftest vedvarende og meget belastende for patienter, pårørende og omsorgsgivere. Antipsykotika er ikke ufarlige, men forbundet med øget dødelighed som følge af blandt andet hjerterytmeforstyrrelser og blodpropper. Desuden kan der optræde alvorlige bivirkninger som parkinsonisme, bevidsthedssvækkelse. BPSD kan og bør først og fremmest behandles med non-farmakologiske metoder.

Flere komponenter spiller ind. Personalemangel, manglende specifik viden blandt plejepersonalet samt det faktum at meget få plejehjem er indrettet til demente, har indflydelse på de kliniske problemstillinger. Incidensen er støt stigende og det går desværre kun den gale vej. En fremskrivning af antallet af demensramte indikerer, at det nuværende tal på ca. 84.000 vil stige til over 151.000 i 2040.

Mange læger er påholdende med at stoppe behandling med antipsykotika af frygt for tilbagefald og forværring af symptomer. Et Cochrane- review (2013) – dvs en systematisk gennemgang af forskning på området – viser dog, at behandlingen med fordel kan stoppes uden risiko for tilbagefald eller symptomforværring. (En mindre gruppe patienter havde god effekt af langvarig behandling med antipsykotika. Dette mindretal bør selvfølgelig identificeres.) Resultaterne af Cochrane-reviewet støtter i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det er ikke etisk forsvarligt at medicinere ældre demensramte med sløvende medicin forbundet med så alvorlige bivirkninger. Personcentreret pleje og omsorg, individuel tilpasning af omgivelser og miljø samt socialpædagogiske indsatser bør først og fremmest anvendes. International erfaring peger på, at kunst og kultur har et kæmpe potentiale som non-farmakologisk metode.

Strategisk brug af forskellige kulturelle aktiviteter, herunder musik, dans, oplæsning og billedkunst, har vist overraskende gode resultater i behandling og stimulering af demensramte.

Resultater fra et dansk-norsk forskningsprojekt dokumenterer, at seks ugers individuel musikterapi kan have en dæmpende virkning på urolig adfærd hos personer med moderat til svær demens i plejebolig. Undersøgelsen, der omfatter 42 ældre med demens fra 14 forskellige plejeboligcentre, peger også på, at behandlingen kan mindske behovet for behandling med psykofarmaka. Ifølge professor og musikterapeut Hanne Mette Ridder kan musik ikke blot skabe tryghed og genkendelse, men også bruges til at regulere og skabe nærvær. Dette gør det muligt at nå personen på et følelsesmæssigt plan.

Projektet ’Music in Mind’ i Manchester, der inkluderede en række musikinterventioner på et plejehjem, skabte resultater i form af plejehjemsbeboere, der var gladere, bedre til at kommunikere og mere samarbejdsvillige. Projektet tyder også på, at musikdeltagelse kan føre til reduceret brug af antipsykotika. Deltagerantallet er lille, men forskere vil studere området nærmere.

Forskellige indsatser indenfor reminiscensarbejdet – dvs. planlagt og systematisk arbejde med menneskers erindringer – viser ligeledes gode resultater i forhold til at stimulere demensramte, bl.a. ved anvendelse af historiske genstande, udstillinger, erindringskasser, spil, erindringsstuer/-hjørner m.v.

Den fysiske indretning af plejehjemmene har meget at sige, gennemtænkte løsninger, hvor hjemlighed, kunst, design og farver bruges strategisk kan være med til at dæmpe angst, uro og aggressiv adfærd hos mennesker med demens, uanset i hvilken grad de er ramt af sygdommen.

De forskellige tiltag er blot eksempler på det enorme potentiale, der ligger i strategisk brug af kunst og kulturelle aktiviteter i forhold til behandling og forebyggelse. Der er små fremskridt at spore. ’Kultur på recept’ – det første statslige tiltag på området, svarer dog økonomisk til, at man afsætter 2 1/2 million kroner årligt til 2-4 projekter, der både skal udvikles, gennemføres samt evalueres. Det er en forsvindende lille pulje til et meget behov.

I det engelske parlament arbejder man i øjeblikket med en større udredningsopgave omkring de mange eksisterende tiltag. I Region Skåne har man netop opslået stipendier til professionelle kunstnere der vil arbejde med deres kompetencer indenfor det svenske sygehusvæsen.

Vil man for alvor opnå resultater og nedbringe etisk uforsvarlig anvendelse af medicin til demensramte, bør fokus øges på non-farmakologiske metoder. International erfaring og forskning viser, at kunst og kultur bør være en del af en national indsats, som kan øge livskvaliteten til for de behandlende og de behandlede. I den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af demens, er kunst og kultur ikke nævnt som non-farmakologiske metode. Det er ganske givet et udtryk for, at vi er langt bagud i Danmark. Først og fremmest misser man det store potentiale der ligger i at indtænke kunst og kultur i plejen af demensramte.