Gæsteblogger Henning Due er plejer på ‘Á Sýnini’,  som er Vågø´s store centrale plejehjem. Han har startet et daghjem op for hjemmeboende demente.

Mit daglige arbejde på plejehemmet giver mig stor og dyb glæde. Jeg har også arbejdet på sengeafdeling og haft mange særlige og dejlige oplevelser med dybt demente beboere der har mistet sproget. Jeg husker en mand jeg en morgen kom ind til, der var på dette tidspunkt morgenandagt i radioen og jeg hørte en salme som jeg altid har holdt så meget af. Den hedder “Jesus kom dog nær til mig”. Jeg var i gang med at give ham morgenmad, og sang med på salmen.  Til min store overraskelse begyndte han at synge med på Dansk!!!  Jeg har  siden dyrket dette meget, og undret mig over sindets “Dybder”.

Der måtte være en naturlig forklaring på dette specielle fænomen. Det viser sig at forskning har vist, at de dybere liggende dele i hjernen hvor udenads læren er lagret, leverer dette fænomen. Jeg har haft mange dejlige varme og kærlige “Stjernestunder”  med flere svært demente beboere, hvor sang og musik har været en central del.

henning-due

Henning Due (forrest til højre) med kolleger og beboere.

Jeg har også opdaget, at hvis man viser kærlige følelser over for svært demente, husker de én klokkeklart. Vi bruger meget at give knus hvergang vi mødes.

På et tidspunkt havde jeg indkøbt 4 silkehøns, og havde hjælp af  demente mænd til at passe dem. Hukommelsen hos flere af dem var svært læderet, men en mandag efter en lang week-end kom jeg hjem til en af de hjemmeboende mænd, og han startede med at give mig et stort smil og udbrød: “Henning! Hvordan har hønsene det?”

Ja så bliver man bare så glad.  Så er den dag reddet. Så livet blandt de svært demente er lige så nuanceret og spændende, men kærligheden og empatien skal være til stede. Det er for mig et Must! Og så selvfølgelig respekten for det enkelte individ. Dét er meget vigtigt.

Med venlig hilsen

Henning Due

Sandavágur

Færøerne.