I Halsnæs Kommune arbejder sundheds- og kultursektoren lige nu tæt sammen om et spændende, nytænkende og sundhedsfremmende kulturprojekt. 

Kommunen er ikke en af de fire kommuner, der i foråret blev udvalgt af Sundhedsstyrelsen til at gennemføre “Kultur på recept” for langtidsledige med let til moderat stress, angst og depression. For små midler gennemfører de alligevel et Kultur på Recept-projekt – dog ikke for langtidsledige med let til moderat stress, angst og depression, men derimod for ældre mænd.

Rehabiliteringskoordinator Karna Vinther og kulturkonsulent Astrid Myrup gæsteblogger om projektet. Læs med her om de erfaringer kommunen allerede har gjort sig og få inspiration og idéer til, hvordan man med ganske få midler kan initiere sundhedsfremmende kulturprojekter.


Af Astrid Myrup, cand mag i Moderne Kultur og Kulturformidling og Karna Vinther, sygeplejerske.

I Halsnæs Kommune er 18 mænd her i november måned startet i pilotprojektet Kulturmand – et projekt, hvor kulturen tænkes anvendt som sundhedsforebyggelse, uden at der arbejdes eksplicit med sundhed. Kulturen bruges som vitaminer og bliver en katalysator for frigivelse af ressourcer hos den enkelte med mere velvære og sundhed til følge.

Kravene til at søge Sundhedsstyrelsens pulje til ”Kultur på Recept” i foråret 2016 var blandt andet, at 2-300 deltagere skulle berøres af projektet, samt tilknyttet forskning. De krav er svære for mange mindre kommuner at leve op til, men det betyder ikke, at man bør opgive at arbejde med at koble kultur og sundhed på nye måder.

 

Karna Vinter (tv) og Astrid Myrup (th)

Karna Vinter (tv) og Astrid Myrup (th)

 

I Halsnæs Kommune har Kultur, Idræt og Sundhed siden 2014 hørt under samme område og udvalg. Dette har naturligt givet anledning til videndeling og idéudveksling mellem konsulenter i Kultur- og Sundhedsafdelingen. Et samarbejde lå lige for, og Sundhedsstyrelsens ansøgningsproces gav anledning til, at vi tænkte – hvorfor ikke lave et lille pilotprojekt i en størrelsesorden, vi kan magte? Idéen var at udvikle en ”Skåne-model light,” der passede til de udviklingsressourcer og den økonomi, området ville kunne lægge i projektet. Vi søgte et mindre beløb (knap 25.000 kr.) til afvikling af aktiviteter og fik dem bevilget af lederne af de kommunale virksomheder inden for Kultur- og Sundhedsområdet.

Vejen fra idé til gennemførelse har været kort – i maj fik vi idéen, i juni fik vi pengene og i august gik vi i gang med at rekruttere. Vi har videreudviklet projektet løbende – og det har været lærerigt og sjovt undervejs. Allerede på nuværende tidspunkt har vi gjort os nogle erfaringer, som vi håber, andre vil kunne få glæde af.

 

Hvorfor Kulturmand?

Da vi ikke var underlagt nogen krav om en bestemt målgruppe, ønskede vi at lave et tilbud til en gruppe, der ikke i så høj grad gør brug af de tilbud vi i forvejen har inden for kultur og sundhed. Vi ønskede, at vores tilbud skulle rette sig mod ældre enlige mænd i risiko for ensomhed.

Vi har måttet justere målgruppen lidt på baggrund af feedback undervejs i rekrutteringsprocessen fra blandt andet Hjemmesygeplejen. Vi blev opmærksomme på, at ikke kun enlige mænd var i risikogruppen, men også mænd, hvis partner er syg, mænd, der for nylig er gået på pension – og af mange andre grunde. Vi besluttede os til at brede målgruppen ud til alle mænd over 60, der følte at de kunne have glæde af tilbuddet. Til gengæld har vi gjort meget for at sikre, at de ved præcis, hvad de er gået ind til. I den tidlige rekrutteringsfase fik vi kontakt til to mænd, der havde alderen og interessen, men alligevel ikke helt var i målgruppen – vi brugte dem som en lille fokusgruppe til at kvalificere både projekt og rekruttering, og det var blandt andet her titlen ”Kulturmand” kom fra.

Én af de pointer, vi tog med fra mødet, var, at det er vigtigt at være noget for andre. Deltagerne skal ikke bare nyde – de skal også yde ved at være noget for hinanden, både undervejs og forhåbentlig også efterfølgende. Vi vil bane vejen for, at de kan finde et sted at bidrage, der giver mening for dem.

”Skåne-modellen light”

Skånemodellen er et tilbud til langtidssygemeldte borgere med psykiske lidelser som fx angst og depression. I tilbuddet mødes borgerne sammen med en kulturpædagog til aktiviteter tre gange om ugen i ti uger. Deltagerne er blevet visiteret til forløbet i et samarbejde mellem læger og en rehabiliteringskoordinator.

I Kulturmand mødes deltagerne kun én gang om ugen, men vi har holdt fast i forløbslængden på ti uger – dog med en indlagt julepause på et par uger – så deltagerne får fornemmelsen af at være en del af at forløb og fællesskabet får tid til at udvikle sig. Dette skyldes både ressourcer – det ville være for tidskrævende at planlægge og afvikle hele 30 aktiviteter – og at vores målgruppe, i hvert fald i udgangspunktet, ikke har nogen deciderede lidelser.

Vi betragter forløbet som en tidlig forebyggelsesindsats, hvor vi kan nå dem, før de fx udvikler depression, hvilket ældre mænd har særligt høj risiko for. Samtidig har vi meget fokus på, at det ikke skal handle om deres eventuelle sundhedsmæssige problemer, men om at skabe fællesskab mellem deltagerne.

Det kulturelle indhold skal give afsæt for gode samtaler og være centrum for mødet. Deltagerne introduceres for kunstneriske udtryksformer med henblik på at give dem mulighed for at få et andet blik på sig selv og deres muligheder. Det handler om, at de kan frigøre egne ressourcer, som kan få betydning for deres velbefindende og sundhed.

Som et ekstra tiltag i forhold til Skånemodellen har vi holdt et informationsmøde, der var åbent for alle interesserede. Til mødet havde vi planlagt kulturelle indslag, og gav ligeledes mulighed for at deltagerne kunne tale med os og hinanden inden, de meldte sig til. Det virkede rigtig godt – 16 af 21 deltagere til mødet meldte sig efterfølgende til forløbet.

Vi overvejer også at holde en ekstra ”outro”-gang, hvor vi har fokus på, at give deltagerne mulighed for at komme videre – ind i en forening, som frivillig, eller ved selv at fortsætte ”kulturmand”-gruppen. I forbindelse med afslutningen af forløbet vil Frivilligcenteret i Kommunen også komme til at spille en rolle.

At der kun er én aktivitetsgang om ugen gør også, at der er god plads til at deltagerne selv kan planlægge ekstra aktiviteter undervejs – det vil vi forsøge at lægge op til.

Ligesom i Skånemodellen er de lokale kulturinstitutioner en grundsten i projektet. Deltagerne præsenteres ikke for ”tilfældig” kultur, men for kultur de også fremover vil kunne deltage aktivt i, og institutioner, de vil kunne gøre brug af. Eller som vil kunne gøre brug af dem – fx som frivillige.

 

Tværfaglig organisering

Fra begyndelsen er pilotprojektet blevet udviklet i et helt tæt samarbejde mellem Kulturafdelingen og Sundhedsafdelingen. Helt konkret har vi – kulturkonsulent og rehabiliteringskoordinator – holdt jævnlige projektudviklingsmøder og løbende rapporteret tilbage til vores afdelingsledere, der har fungeret som projektets styregruppe. I forbindelse med rekrutteringen har vi samarbejdet med Området for Aktiv Hjælp, Ældre og Velfærdsteknologi, hvor vi blandt andet har været i dialog med de forebyggende medarbejdere, Visitationen og Hjemmesygeplejen, som har hjulpet med at spørge relevante borgere, om det kunne være noget for dem. Efterfølgende har vi overtaget dialogen med borgerne.

Selve forløbet er sammensat af tilbud fra de lokale kulturinstitutioner og enkelte foreningers tilbud, og selve koordineringen har været et lille puslespil. I løbet af forløbet skal deltagerne blandt andet deltage i ”levende fælles læsning” på Biblioteket, kunstworkshop med en lokal kunstner fra Frederiksværk Kunstforening, fællessang med en af musikskolens undervisere, byvandring med Industrimuseet, besøg i Paraplyen – et aktivitetshus for ældre, en tur i den lokale biograf og mere til. Nogle af institutionerne har budt ind med deres sædvanlige aktiviteter, mens fx Bibliotekets medarbejdere er blevet udfordret til at prøve et nyt koncept af, som de ikke før har arbejdet med. Institutioner og undervisere afregnes for de aktiviteter, de bidrager med, indenfor budgettet.

Hele frivillighedsområdet vil blive tænkt ind, når mændenes kulturforløb afsluttes. Der er mange vikler, som fortsat skal udvikles. Vi ønsker, at mændene er involverede hele vejen og deres oplevelser og forslag vil blive indarbejdet undervejs i den udstrækning, det er muligt.

Forløbet vil blive evalueret på forskelligvis – bl.a. via kvalitative interview med borgerne efter forløbet. Vi vil ligeledes anvende fremmøderegistrering og vores egne observationer, da én af os vil være til stede hver gang.

 

Rekruttering ad tre veje

Samtidigt med den ”håndholdte” rekrutteringsproces via vores kolleger på ældre-området, annoncerede vi for projektet i lokalavisen og skrev desuden et artikeludkast, som resulterede i en artikel i lokalavisen op til informationsmødet. Lokalradioen kontaktede os herefter og bragte et interview om projektet op til mødet. Dette gav en hel del opringninger fra interesserede borgere, som blev opfordret til at møde op og høre nærmere om forløbet.

Vi har haft yderligere forslag til rekrutteringsveje fx via præster i kommunens sogne, men dette samarbejde har vi endnu til gode at udvikle.

Til informationsmødet havde vi således på forhånd været i kontakt med de fleste gæster, men der var også enkelte, der mødte op ”fra gaden,” hvad der også var tanken. Vi bød på kaffe, kage og sandwich og sørgede, ud over vores introduktion til forløbet, for et interessant kunstforedrag og at der var mulighed for at tale sammen undervejs og stille spørgsmål til os. Vi holdt mødet i den lokale ”kulturcafé” karl-e, der er et privat initiativ med mange frivillige og kulturarrangementer. Dette medvirkede til en afslappet og hyggelig atmosfære.

Kort sagt kan vi sige, at en rekrutteringsstrategi, der både udnytter traditionelle kommunikationskanaler, samarbejdet med de medarbejdere, der kender borgerne, og muligheden for at ”se det an” til et informationsmøde, har båret frugt. Vi havde satset på en gruppe på 12-15 og har nu 18 tilmeldte til forløbet – der er ikke plads til flere i denne omgang! Det er 18 meget forskellige mænd med forskellige ressourcer og vi tænker, at det bliver en styrke i forløbet.

 

Kultur og sundhed på tværs

Set fra både et kulturfagligt og et sundhedsfagligt synspunkt, har det været inspirerende at udvikle projektet på denne måde. Vi har hver især været i dialog med faggrupper, vi ikke normalt samarbejde med, og vi har fået blik for hinandens særlige faglige kompetencer. Nye spørgsmål er blevet stillet – fx hvordan kan kulturafdelingen lære af sundhedsafdelingens måde at rekruttere på, når vi udvikler kulturtilbud? Hvordan kan sundhedsafdelingen tænke kultur og fællesskabs-skabelse ind i deres tilbud?

Vi kan noget forskelligt. Det giver mening, at vi sammen udvikler tilbud tænkt ind i et bredt sundhedsbegreb, der inkluderer fysisk, mental og social sundhed.